Menu

Kom til stor fodboldlørdag!

image glade "minier" er i fuld gang på kunsten!
08. juni 2016 kl. 21:15
1. seniors sidste hjemmekamp og 2. senior kan rykke i Sjællandsserien!

Stor fodbold lørdag.

På lørdag d. 11. juni er der masser af muligheder for god bold, underholdning, spænding og ikke mindst en mulighed for oprykning til Sjællandsserien for vores unge og velspillende 2. senior. Mens referenten har holdt tidlig sommerferie har vi spillet to topkampe mod nummer 3 og nummer 1. Gladsaxe Hero blev besejret 3-1 og er ude af ræset om oprykning og mod Farum blev det 1-1 og dermed er der matchbold til både Farum og os, 3 point ned til nummer 3, begge hold er ubesejret og flasker resultaterne sig kan vi sikre os oprykning på lørdag hjemme mod Gribskov.

Vi spiller som sædvanligt kl. 11:00 på bane 1 og kl. 13:00 spiller 1. senior på bane 6. HI Fodbolds støtteforening, Champagneklubben, afholder frokost i klubhuset så forhåbentlig kigger mange forbi bane 1 inden de sætter sig til bordet. Hvis al dette ikke skulle være interessant kan man jo altid tage ind på Amalienborg Slotsplads og hylde Prins Henrik.

Et gammelt mundheld siger at man skal ikke skyde bjørnen før skindet er solgt eller også er det omvendt, men fakta er at aldrig før har mulighederne været større for at vores 2. senior skal spille i DBU Sjællands bedste række og dermed sætte en tyk streg under at HI Fodbold er Herlev Kommunes fodboldklub nummer 1.

Et andet gammelt mundheld siger hovmod står for fald, eller alt kan ske i fodbold bortset fra at Liverpool vinder PL. Kom så gutter, referenten havde håbet på at det nye Herlev Stadion skulle indvies med kamp i 2. division i ny speakerboks samtidig med at referenten kunne fejre 50 års medlemskab af denne fantastiske klub, hjemmekamp i Sjællandsserien for 2. senior er et kæmpe plaster på såret og løftet er at så åbner vi speakerboksen når I spiller på det nye Herlev Stadion.

 

Kim

Luk