Forældre
Herlev IF – Forældre Adfærdskodeks:
- Husk at børn og unge spiller for at have det sjovt og for at udvikle sig.
- Barnets ambition frem for forældrenes.
- Fokuser på at være forældre fremfor at coache.
- Respekter spillernes, trænernes og dommernes arbejdsområde – Hold dig på afstand.
- Ingen henvendelse til spillere og trænere under træning og kamp fra mødetidspunkt til man har forladt banen efter endt aktivitet.
- Respekter de planer trænerne og spillerne har lagt for både træning og kampe.
- Lad trænerne alene kommunikere med spillerne og dommer.
- Negative tilråb af nogen art accepteres ikke.
- Respekter dommerens kendelser – Også selvom man er uenig.
- Ros, ros, ros. Børn har brug for anerkendelse for at udvikle sig.
- HUSK at anerkende indsats, hensigt og godt spil ligeså vel som succes.
- Opmuntre spillerne til at respektere deres omgivelser – Herunder klubbens udstyr.
- Alle kritiske spørgsmål angående træning, kamp og holdudtagelse skal rettes til klubbens sportslige ledelse og ikke til den enkelte træner.
- Øl og spiritus hænger ikke sammen med børne- og ungdomsfodbold og vil ikke blive accepteret i forbindelse med træning og kamp.
Jeg forstår, at hvis jeg ikke følger retningslinjerne, vil klubben kunne sanktionere på en eller flere af følgende måder. Jeg kan:
- Afkræves at undskylde over for mine medforældre, spillere, trænere, modstandere, dommere eller klubofficials.
- Indkaldes til møde med klubben omkring min opførsel
- Blive bedt om at blive væk fra træning og kamp
- Ekskluderes fra klubben.