2. Senior på besøg hos bundholdet Blovstrød!
Uafgjort i Blovstrød
Det var top mod bund denne lørdag på Blovstrøds nye stadionbane. Fine forhold for en serie 1 kamp med stadionspeaker, grill, musik og måltavle. Blovstrød fik sæsonens første point via 2-2 mod AB i sidste runde og jagtede naturligvis den første sejr. Vi kom med 2 sejre og 7-0 og var naturligvis kæmpefavorit. Efter 30 sekunder får vi kampens første hjørnespark og derefter tog Blovstrød over, et fysisk hold som spiller på lange bolde og qua deres generelle overtag i kampvægt masser af nærkampe. På intet tidspunkt i virkede det som vi var klar, vores anfører gik godt nok forrest, ganske som han plejer, cheftræneren kommenterede på samtlige dommerkendelser, ganske som han plejer, men intet hjalp. Midtvejs i 1. halvleg synes Jakob at han skulle betale tilbage på de fine oplæg han fik af Hasan mod Fredensborg og så svigtede vores topscorer ikke, 1-0 og referenten håbede på det kunne ændre mønsteret i kampen. Men nej, kort før pausen tramper Blovstrød sig igennem og udligner ganske fortjent til pausestilling 1-1. Hacke kommer med korte præcise direktiver i pausen, Mikkel snakker, Hacke gentager, intet hjælper Blovstrød trykker på og kommer foran 2-1 efter et dumt frispark midt på banen som hældes ind i vores straffesparksfelt hvor vi gang på gang kom til kort i de fysiske dueller og kuglen heades ind uden chance for Marc. Efterfølgende skulle Blovstrød have lukket og slukket men kun fabelagtigt målmandsspil af vores på dagen bedste mand, Marc på kassen, gjorde at vi kun var nede med 1. Med 10 minutter tilbage tilkæmper Zirvan sig kuglen i vores venstre side og koldblodigt sætter han bolden i kassen til 2-2. Endnu en gang håbede referenten at vi kunne få energi nok til at forsvare 1. pladsen og nappe alle 3 point men alt løb ud i sandet og efter en helt igennem utilfredsstillende indsats skal vi være heldig med 2-2. Vi var ikke klar fra start, vi lyttede ikke til Hacke i pausen, vi kender tilsyneladende ikke de basale fodboldregler, spil til der bliver fløjtet uanset om linjedommeren vinker, og sidst men ikke mindst havde for mange glemt det hvide hjerte i omklædningsrummet. Vi er stadig favorit sammen med Farum og Gladsaxe Hero til en af de to pladser i Sjællandsserien og netop disse to klubber er vores næste modstandere, referenten er klar på Kreta og håber meget på positive meldinger, sejre og en topplacering når der returneres til DK til de sidste to kampe.
Kim