Menu

Fredagens Vinterbold..

image
Steven Knudsen
20. november 2020 kl. 21:53

Her til aften tog Herlev IF’s U18 piger imod Virum Sorgenfri BK. Med i truppen havde holdet 4 U16 spillere.

Der var lagt op til en god kamp og man må sige at tilskuerne fik noget for pengene. Virum Sorgenfri fik bragt sig foran 0-1. Dette stoppede dog heldigvis ikke Herlev IF som kom tilbage i kampen og fik udlignet til 1-1. Og minsandten om Herlev IF ikke fandt vej til netmaskerne igen og så var stillingen 2-1. Udeholdet fik dog udlignet og pausestillingen var derfor 2-2. I 2.halvleg blev der heller ikke sparet på målene. Virum Sorgenfri bragte sig igen foran, men igen fik Herlev IF reduceret. Det var ikke slut med mål, og Virum Sorgenfri bragte sig nu på 3-4. Herlev IF fik endnu en gang fightet sig tilbage og kunne fortjent udligne til 4-4. Og Stadion lyset ville selvfølgelig også skabe lidt drama denne fredag aften og valgte derfor at gå ud 10min før slutfløjt. Spillerne fik en tiltrængt pause og kunne med lyset tilbage spille kampen færdig. 4-4 blev kampen, Herlev IF havde nok ifølge spillet fortjent mere.
Tak til de fremmødte tilskuere, denne vinterkolde fredag aften...
Også tak for støtten til U18 pigernes trøjesponsor MS El & Teknik v/Martin Steffensen.
Og som den hurtige læser har bemærket er der også en trøje med sponsor tryk fra Cecilie’s(https://cecilies.dk/) som er U16 pigernes trøjesponsor, så her skal også lyde en stor tak.
FORZA HERLEV IF....
Luk