Menu

Forældretips til træning

FORÆLDRETIPS I HERLEV IF

De fleste trænere har deres egne retningslinier for hvordan en normal
træningssession foregår. Retningslinerne er meget individuelle og aldersbestemte
fra hold til hold.
Det er vigtigt at man følger de rimelige krav der stilles til den enkelte før -
under og efter en træning.
De generelle punkter man som forælder til de yngste (poder) skal være opmærksom
på er:

  • Mød til den aftalte tid - omklædt og klar. Det er utrolig forstyrrende for træningen at komme for sent.
    • Ved gentagne forseelse af mødetid og træningsparathed er det trænerens vurdering om man kan deltage i træning.
  • Sørg for at dit barn evt. har fået lidt frugt, kiks etc. før træning - ikke under.
  • Vanddunk med frisk vand - helst ikke saft eller sodavand.
  • Hav udstyret i orden her tænkes på benskinner som er obligatoriske og fodboldstøvler.
  • Hjælp gerne til hvis træneren har brug for "lidt" hjælp, så som binding af snørebånd, lidt trøst, indsamling af bolde m.m.
  • Vi indstiller generelt til at man bruger omklædningsfaciliteterne før og efter træning, hvis muligt. Aftales nærmere med træneren.
  • Etabler gerne et forældrenetværk, hvor I kan være hinanden behjælpelige i situationer, hvor I er nødsaget til at forlade sidelinien under træning og kamp. Her kan netværket bruges til at "ansvaret" for barnet overdrages til en anden forældre, som barnet har tillid til. De andre forældre kan så nemt få fat i jer, hvis det er nødvendigt. Kan også bruges ved kørsel til kampe etc.
  • Hav en god og positiv stemning - det smitter.


Alle ved selvfølgelig hvad der skal gøres, men selv en lille hjælp kan ende med at
være en stor, både overfor træneren, de andre forældre og ikke mindst de aktive.
Et godt kammeratskab og holdånd skal allerede skabes hos de små poder og viderebringes op igennem rækkerne.

Herlev IF er en fodboldklub hvor vi gennem fodboldspillet dyrker fællesskabet, sammenholdet og de sociale relationer samtidig med at vi byder på kvalitativ og udfordrende træning/stævne og kampe samt gode oplevelser på flotte faciliteter. Vi er en breddeklub der er baseret på frivillighed og ildsjæle og vores vigtigste aktiv er trænere og holdledere som bruger frivillig tid og ressource på at Herlev IF kan tilbyde et fritidsliv og gode sociale- og fodboldmæssige oplevelser.

Det er afgørende at alle børn uanset niveau er motiveret og fokuseret når der trænes, spilles stævner og kampe. Uhensigtmæssig og forstyrrende adfærd er ikke acceptabelt da det driver al for meget tid for de frivillige trænere og holdleder samt er ødelæggende for de børn der gerne vil lære at spille fodbold. Det skal være trygt og lærerigt at spille fodbold i Herlev IF hvor der er plads til alle børn.

Ved uhensigtmæssig og forstyrrende adfærd forbeholder vi os retten til at give pause på sidelinjen, herefter stoppe deltagelse med evt. hjemsendelse, dernæst at tildele en pause/time-out på op til 30 dage til træning, stævner og kampe. I yderste konsekvens til eksklusion af medlem fra Herlev IF og henvise barn og forældre til en anden fodboldklub.

I Herlev IF benytter vi app’en DBU kampklar som kommunikationsplatform mellem klub, trænere, spillere og forældre hvorfor det er et krav at denne app downloades og benyttes aktivt i forhold til træninger og kampe samt oprettet aktiviteter.

Nedenstående link giver en god og brugervenlig introduktion til app så sørg for at bruge lidt tid på at blive fortrolig med denne. Ved evt. spørgsmål så tag fat i trænerne på holdet eller søg råd og vejledning hos allerede eksisterende medlemmer.

http://klubservice.dbu.dk/kampklar/vejledning/til-spillere-og-foraeldre/

Med Sportslig Hilsen

Bestyrelsen i Herlev IF

Luk