Menu

Om støtteforeningen

Champagneklubben, HI-fodbolds venner blev stiftet i 1963. Formålet var at have en handlekraftig støtteklub. Som tillægsgevinst fik man samtidig et samlingssted for de aktive og passive medlemmer, der havde passeret den pureste ungdom.

Champagneklubben arbejder i det stille og tilfører hvert år HI-fodbold et økonomisk tilskud på adskillige hundrede tusinder kroner, uden hvilket HI-fodbold ville have svært ved at fungere. Basis forChampagneklubbens økonomiske støtte er bl.a. støttebeviser, julemarked og høstfest, som dygtige ledere og hjælpere har påtaget sig at arrangere.

Champagneklubben organiserer på HI-fodbolds vegne al oldboys fodboldspil i klubben. Det sker ved deltagelse i SBU regi. Undtagelsen er Grand Superveteraner (54+) som deltager i turnering styret af "Old Boys Sammenslutningen af 1949" (hjemmeside: www.obs49.dk ).