HI nyheder
6. august 2011 - 17:20 af: Steen Thorup
Skulle vi have haft et straffespark, burde vi ikke have scoret 1 mål eller 2 på store chancer - ja det blev drøftet på vejen hjem, men hvorom alt er NVFC fik "puttet" den afgørende bold i kassen 10 minutter før tid og kunne dermed trække sejrrige ud af sæsonens første kamp.
Herlev kunne have fortjent en bedre skæbne i den tætte og velspillede kamp, der bød på gode og dygtige aktioner i begge ender af banen, men bortset fra NVFC's scoring i det 80. minut blev flere scoringer forhindret af et par dygtige målmænd. I betragtning af at det var sæsonens første kamp blev kampen afviklet i et fornuftigt tempo med meget pænt teknisk fodboldspil, hvilket også en perfekt bane inviterede til.
Vi er i gang - spillet fornuftigt - det havde været rart med point på tavlen, men med den indsats mod sidste sæsons nummer et er jeg overbevist om at det nok skal komme hurtigt. Det bliver spændende at følge holdet i efteråret...
Tak for en god kamp - og lad os håbe på en ny god kamp på lørdag mod BSV-søllerød!
Og husk allerede onsdag aften er Holdet i kamp mod Avarta i DBU's landspokalturnering. Det sker kl 18.30 i Espelunden!